Færdselsstyrelsen har samlet seks gode råd til, hvordan du spotter en række fejl:


1. Tjek sammen med en anden person, om alle bilens lygter virker, som de skal

2. Tjek, at bilens udstødning er helt tæt ved at lytte til, om bilen støjer mere end normalt. Er du i tvivl, bør du få undersøgt det ved et værksted

3. Det er et lovkrav, at dækkenes mønster på blandt andet personbiler er mindst 1,6 mm. Dækkene må desuden ikke være møre eller have synlige skader

4. I dag er de fleste biler udstyret med kontrollamper til forskellige sikkerhedssystemer som fx airbags. Kontrollamperne i instrumentbrættet lyser typisk, når bilen startes, men oplever du, at en kontrollampe fortsat lyser under kørsel, bør du inden synet opsøge et værksted og få udbedret fejlen

5. Tryk på hornet og lyt til, om der kommer en klar tone, hvor styrken og frekvensen er konstant

6. Drypper der væske fra bilens motor, kan det skyldes oliespild. Du kan derfor tjekke, om der er synligt oliespild ved motoren. Oliespild opstår oftest på ældre biler, hvor det kan være opstået på grund af en utæthed i bilens motor

 

OBS. har din bil aftageligtræk, husk at medbringe aftagelig kuglekoblingen.